Opskrift på fynsk Prossekage
En juletradition
Det skal du bruge!
125 g valsede havregryn
125 g valsede byggryn
1 l mælk
2 æg
75 g sukker
½ tsk salt
½ tsk stødt kanel
1 dl rosiner (kan udelades)
Rasp til bradepanden, smør til stegning og sirup (evt. også æblemos) til at komme på kagen.
Sådan gør du!
Aftenen før bagning blandes grynene med en l koghed mælk. Næste dag piskes de 2 æg sammen og røres i blandingen fra aftenen før. Samtidig blandes sukker, salt, kanel og rosiner i.
En lille bradepande (ca. 20 x 30 cm) smøres godt med margarine/smør og drysses med rasp, hvorpå dejen hældes i. Kagen sættes i ovnen ved 170 grader og bages i 1½ time, hvorefter den afkøler i bradepanden.
Før serveringen skæres kagen ud i passende stykker, som derpå brunes let i smør på panden. Kagen nydes med sirup og evt. æblemos på.
Kagen holder sig ca. 5 dage i køleskab, den er fryseegnet.
Velbekomme og god fornøjelse