Forsiden.

Nordfyns Museum er i julehumør!

Onsdag den 6. december kl. 16.30 – 18.00 har du mulighed for at høre foredraget ”Alle tiders jul” om vores juletraditioner og deres oprindelse. Hvor stammer pebernødden fra? Hvorfor forbød Christian den 4. julefester? Det og meget mere tages under kærlig behandling af historieformidler Ann Ammons fra Nordfyns Museum.

Der er desværre kun plads til et begrænset antal deltagere. Derfor skal der bestilles billet på tlf. 28 71 98 37. Prisen er 30 kr. pr. person, medlemmer af museumsforeningen gratis.

Efter foredraget er der aftenåbent for alle interesserede frem til kl. 21. Her er prisen også 30 kr./ gratis for medlemmer. Hvis du har deltaget i foredraget, skal du selvfølgelig ikke betale igen! På museet spreder julehyggen sig og der er pyntet op med den gamle julepynt. Bageriudstillingen er også pyntet op til højtiden og vi byder på en tår kaffe og en pebernød (eller to). Kig også op på 1. sal, hvor vores udstilling med smykker af menneskehår har fået et nyt udseende!